Historie

Baggrund En gruppe, bestående af fire kristne og fire muslimer, der i næsten to år havde mødtes regelmæssigt for at drøfte trosspørgsmål, tog i efteråret 1995 initiativ til at indkalde repræsentanter for en række muslimske og kirkelige organisationer med henblik på at danne et fælles center for studier, samtale og samarbejde. Initiativtagerne kendte hinanden godt, nogle af dem gennem mange års samarbejde, og havde og har stor tillid til hinanden. Tillid er kodeordet i hele processen. Blandt de ved det indledende møde fremmødte repræsentanter, 42 i alt - ligeligt fordelt mellem kristne og muslimer - var der stor opbakning til projektet, og initiativgruppen blev bemyndiget til at fortsætte arbejdet for oprettelse af centret. Den 22. maj 1996 afholdtes i Medborgerhuset, Nørre Allé 7 stiftende generalforsamling for den selvejende institution "Islamisk-Kristent Studiecenter". En bestyrelse, bestående af fire kristne og fire muslimer blev valgt, og yderligere to medlemmer blev udpeget af de otte bestyrelsesmedlemmer. I løbet af det første år blev der afholdt en række åbne dialogmøder med 30-50 deltagere hver gang, og i sommeren 1997 kom der for alvor gang i foretagendet. Vi fik tildelt de første midler til centrets drift og fandt egnede lokaler p? Sortedam Dossering. Abning af IKS Ca.100 mennesker mødte op til centrets officielle åbning den 30. oktober 1997; så der var trængsel i de forholdsvis små lokaler. Åbningstalerne blev holdt af Pakistans daværende ambassadør i Danmark, Asif Ezdi og tidl. kirkeminister, A.O.Andersen. Centret ansatte en sekretær på deltid - først i jobtilbud og senere som lønnet medarbejder - så der kunne være en fast daglig åbningstid. Derudover blev arbejdet gjort af en række frivillige medarbejdere. Formanden er lønnet som stiftspræst for etniske minoriteter og er forpligtet på at anvende en del af sin tid til dialog-arbejde. Centret blev startet og tegnes i dag af mennesker, der er engageret i deres tro. Som mennesker af tro opfatter vi det som vores pligt at være med til at skabe positive relationer mellem mennesker i vort land - og finder det naturligt at gøre det sammen. Men vi har fra starten lagt vægt på, at centret ikke blot skal henvende sig til de snævre grupper af kristne, der kommer i kirken, og muslimer, der kommer i moskéen - men favne så bredt som muligt og inkludere alle med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund i dets målgruppe, dvs. størstedelen af den danske befolkning. Der skulle heller ikke kun være tale om en elitær udveksling af teologiske synspunkter, men også mere bredt en samtale og et samarbejde omkring menneskelige og samfundsmæssige problemstillinger. Vi har derfor gennem årene forsøgt at skabe en balance i arbejdet mellem et intellektuelt, akademisk plan og et mere folkeligt plan. Vi har lagt vægt på at gøre noget sammen i praksis, påvirke en udvikling, skabe en holdningsændring og bidrage til løsning af nogle af de problemer og konflikter, som uundgåeligt eksisterer der, hvor mennesker med forskellig baggrund skal leve sammen. Vi her hele tiden ønsket udgøre en kraft, der er med til at skabe den solidaritet, der kan modstå en fragmentering af vort samfund. Åbning af bibliotek Den 15. maj 2002 kunne centret fejre 5 års fødselsdag og åbning af bibliotek og vidensarkiv, der indeholder bøger, tidsskrifter, avisudklip og andet arkivmateriale om islam og kristendom og forholdet mellem dem. Ved receptionen talte kirkeminister Johannes Lebech. Blandt de tilstedeværende var foruden seks ambassadører og konsuler fra muslimske lande, to repræsentanter fra Mosaisk Trossamfund og repræsentanter fra forskellige kirkelige og muslimske organisationer. Ved samme lejlighed udgav centret antologien Muslimer og kristne ansigt til ansigt, der indeholder bidrag af centrets medarbejdere og venner. Intrareligiøs dialog IKS har også dannet ramme for den intra-religiøse dialog, dvs. den samtale, der finder sted internt blandt trosfæller. Spørgsmålet om, hvem der skal definere min religion bliver særligt akut i det øjeblik, man skal forklare sin tro til anderledes troende. Og det kan være vanskeligere at mobilisere lydhørhed og respekt overfor trosfæller med en anden baggrund og en anden opfattelse end overfor dem, der tilhører et helt andet trossamfund. Centrets udvikling IKS har generelt været præget af fremgang og vækst siden sin start. Der har været en voksende interesse for og opmærksomhed omkring dets arbejde. Både blandt kristne og muslimer er der flere og flere, især unge, der indser at dialogen er nødvendig, hvis sameksistensen skal forbedres. Vi er kommet bredere og bredere ud i befolkningen i almindelighed og i de kristne og muslimske miljøer i særdeleshed. Arbejdet har krævet stor tålmodighed og forsigtighed. Men glæden ved at opleve dialog-processen hos deltagere i centrets aktiviteter - opleve, at der opstår fællesskab og venskab på tværs, har langt opvejet de frustrationer, der ind imellem melder sig, når man konstant synes at være oppe imod stærke kræfter i samfundet, der trækker i modsat retning. Overskrift([En praksis- og projektorienteret udvikling Da IKS fejrede sin 10 års fødselsdag i maj 2006, begyndte vi for alvor at nytænke vort arbejde. På grund af økonomiske vanskeligheder, en ændret situation i samfundet og religionens ændrede rolle gennem årene, ønskede flere af os en fornyelse - så centret kunne være i bedre overensstemmelse med den nutidige situation. Vi ønskede at involvere bredere kredse end tidligere, gennem nye kanaler og alliancer samt arbejde mere sammen med andre Ngo'er, også de ikke-religiøse. Det er stadig mødet mellem mennesker, der er i centrum. Der er stadig brug for samtale om religion, men denne er nu i højere grad blive relateret til et mål - er mere struktureret og mere praksis-orienteret. Dette er også tendensen i internationalt dialogarbejde. Man arbejder mere og mere sammen i forhold til fælles problemstillinger. Islamisk-Kristent Studiecenters navn fik tilføjelsen "Center for Sameksistens" for dermed at præcisere, at der er tale om et arbejde, der ikke bare er til gavn for de bevidst religiøse, men for sameksistensen i hele vort samfund. Siden denne beslutning er der sket følgende udvikling: 1. IKS er blevet mere projektorienteret og har mindre fokus p? det religiøse. Det betyder, at vi har opnået mere kontakt til og samarbejde med en lang række organisationer og enkeltpersoner udenfor de religiøse miljøer. Vi arbejder konkret på ligebehandlingsprojekter, hospitalsprojekt og naboskabsprojekt på Nørrebro. 2. Vi er blevet mere udadrettede i forhold til det internationale, og i denne periode særligt i forhold til den arabiske verden. Derfor har vi fået tættere kontakt til organisationer og projekter, der arbejder internationalt. 3. Vi har satset lidt mere på det akademiske område og har haft mere undervisning på universiteter og deltaget mere i forberedelse af konferencer og seminarer.