| Projekter |
| Etnisk Ressourceteam |
| Etnisk Ressourceteam (ERT) hører under Islamisk-Kristent Studiecenter og består af 20 mænd og kvinder i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religiøs baggrund. De har alle gennemgået kurser i omsorgsarbejde og er blevet udvalgt efter modenhed og evne til at samtale med mennesker. Teamet har siden 2003 arbejdet med brobygning mellem etniske minoriteter og hospitalspersonale i Københavnsområdet, særligt Rigshospitalet og Herlev Hospital. På begge hospitaler er ordningen anerkendt af hospitalsledelsen. Desuden samarbejdes med Sundhedscenter for Kræftramte, som er både en rehabiliteringsenhed tilknyttet Københavns Kommune, og en rådgivningsenhed tilknyttet Kræftens Bekæmpelse. Blandt andre tilbud i Sundhedscentret (socialrådgivning, psykolog rådgivning, fysisk aktivitet, mm…) er Klub Chai - et specifikt og nyt tilbud, rettet mod patienter (deres pårørende, børn, og efterladte) fra etniske minoriteter (uanset bopæl). Klubben er et mødested, hvor alle kan komme forbi mellem 13.00 oh 16.00 om mandagen, og få gratis rådgivning og svar på de mange spørgsmål de måtte have omkring kræft og behandlingen. Hvis der er behov for tolk kan dette arrangeres uden betaling. Hjemmesiden: www.kraeftcenter-kbh.dk Brochurer om Klub Chai på forskellige sprog: www.kraeftcenter-kbh.dk/forside/folder_om_klub_chai Brochurer om Etnisk Ressourceteam til patienter og til personale kan downloades nedenfor. Publikation fra IKS: Den Muslimske Patient v. Naveed Baig, underviser og hospitalsimam, projektleder for Etnisk Ressourceteam Hæftet (40s.) kan rekvireres i centret for kr. 50! Hæftet giver en introduktion til nogle af de væsentligste emner, der kan blive relevante under et hospitalsophold, som for eksempel muslimers tro og praksis, islams ritualer, bioetiske og omsorgsrelaterede problemstillinger samt tværkulturel kommunikation. Publikationen indeholder desuden en ordliste med relevante begreber samt en liste over relevant litteratur og anvendelige websites. Yderligere information kan downloades nedenfor. Nedenfor findes link til forskelligt materiale: 1. Behov for omsorgsarbejde (artikel af hospitalspræst Tom Andersen Kjær) 2. Brochure om ressourceteamet til patienter og pårørende 3. Brochure til patienter på engelsk 4. Brochure til personale 5. Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter (af Marianne Kastrup) 6. Litteraturliste vedr. sundhed 7. Muslimsk omsorgsarbejde (artikel af Naveed Baig) 8. Omsorgsprojekt frem til 1. nov. 2005 (rapport v. Lissi Rasmussen) 9. Omsorgsprojekt frem til marts 2007 (rapport v. Naveed Baig og Lissi Rasmussen) 10. Oplevelser af omsorgskurs (af Roomana Ahmed og Vilja Brukas) 11. Publikation: Den Muslimske Patient |
| Uploaded Filer |
|
Behov for omsorgsarbejde Brochure om ERT for personale Brochure om ERT til patienter Brochure til patienter på engelsk Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Islam, medicin og handicap v. Naveed Baig Litteraturliste vedr. sundhed Muslimsk omsorgsarbejde Omsorgsprojekt frem til 1. nov. 2005 Omsorgsprojekt frem til marts 2007 Oplevelser af omsorgskursus Publikation: Den Muslimske Patient |
| [Tilbage] |